Vampyrer på Sicendola street 69.

Chanelle Oura gik igennem Sicendola Street. Hun skimtede talene igennem sit pandehår, som hun druknede i. Det varede ikke længe, før hun stod ved Street 69. Sicendola street var det farligste kvarter, som var en del af Zewa, men nu stod hun her. Ikke engang Akrin vogterne satte fod på Sicendola Street, så farligt, som det var. Men det var vigtigt, at hun krydsede gaden, så hun kunne rapportere til Haram Uma, som boede ude i kanten af Zewa. Det var ikke det nemmeste at være brevdue, men var man Oura, havde man intet andet valg. Hendes evner til at overtale var nyttige, men måske ikke i denne farlige situation. Hun var blevet advaret om, at hun skulle være så forsigtig som muligt, når hun krydsede Street 69. Hun hørte skridt bag sig. Panikken var for alvor ved at ramme hende. Da lyden af skridt blev højere, begyndte hun at løbe. Hun hev efter vejret. Uanset hvor hurtigt hun løb, var det ikke hurtigt nok. Hun stoppede brat op. Trods hendes pandehår, fangede en smuk fyr hendes blik. Hans hår var i perfekt stand og han var iklædt et hvidt jakkesæt. Men selv igennem hendes pandehår, kunne hun se hans røde øjne lyse op. Hun vendte sig om, da hun ikke ville sætte livet på spil. Den mystiske og smukke fyr fulgte efter hende, som var han hendes skygge. "Brevduer," sagde han. "Det er sjældent de krydser Sicendola Street. Den sidste brevdue, var så vidt jeg husker tilbage fra 1700'tallet." Det slog hende ind, at han var vampyr. Hun mødte hans blik, og til hendes ærgelse, stivnede hun. Drengen, eller rettere, denne gamle skabning, ville gøre det af med hende. Han nærmede sig hende, og da hun lukkede sine øjne, var hun nu overbevist om, at det ville være hendes sidste sekunder at leve i. Men som hun ikke havde forventet, puffede han blot hendes pandehår væk. Til vampyrens overraskelse, var Chanelle Oura en ubeskrivelig smuk pige. Hendes grønne øjne var som tegnet på papir, og hendes læber var så velformede. Chanelle tog chancen. Hun tog fat i hans hånd, og prøvede på at overtale ham til at slippe hende. "Overtalelse evner?" sagde han, med en mere venlig tone denne gang. Han tog fat i hendes hånd og lod hende mærke hans bryst. "Intet banker. Du kan ikke overtale et Ikke-levende menneske," sagde han smilende. Straks var lammelsen over, og hun kunne bevæge sig som før. Hun trådte få skridt tilbage. "Men overtalelsesevner? Er det ikke en for stor risiko at løbe?" Han gik nærmere hen til hende. "Fortæl mig ikke, at du skal krydse Sicendola, for at rapportere til Haram Uma?" Spurgte han. Chanelle nikkede. Flere vampyrer var til at se nu, og den ubekendte vampyr træk hende tæt ind til sig. Hun blev straks transporteret væk, og befandt sig alene i udkanten af Unush Ethre. Hvor var han blevet af?