Debatty & Vanilla og de skrigende bøger.

Troy satte sig på bordet. Han kiggede ud af vinduet, og beundrede de første snefnug som var begyndt at falde. Troy Vanilla var blevet tvunget til dette møde med Cloudee Debatty, da de skal lære at kunne arbejde sammen. Det havde deres fædre besluttet. Der var intet vigtigere end, at Vanilla og Debatty kunne arbejde sammen på lige fod. Troy var absolut ikke rette til mode, især fordi Cloudee var en time forsent på den. Han var blevet tvunget i et jakkesæt, trods han aldrig ville gå i jakkesæt af egen fri vilje. Biblioteket var så stort, at man kunne fare vild. Han undrede sig over, at Debatty måske havde faret vild i boglabyrinten. Men senere besluttede han, at det lød højst usandsynligt.

Længere væk stod Cloudee Debatty. Han kiggede skeptisk på Troy, som ikke havde opdaget, at Cloudee var tilstede. Hans blik var fastlagt mod Vanilla. Kunne han betro sig denne Vanilla, som tidligere havde sagt, at han frygtede familien Debatty? Og ville han nogensinde drive forretning med ham? Cloudee var flere bogreoler væk, og med hans arvelige evner, kunne han se Vanilla igennem dem alle. "Cloudee," sagde Troy. En ting havde Debatty glemt, Vanilla havde også arvelige evner. "Fortæl mig ikke, at du glemte, at jeg er tankelæser? Jeg kan høre dine skeptiske spørgsmål på så lang afstand, som du kan se mig igennem bogreolerne." Debatty sukkede. "Hvordan kunne jeg overse den lille detalje," mumlede han. Han gik med oprejst pande og satte sig ved siden af Troy. "Du ved godt, at jeg ikke gør det her af egen fri vilje," indrømmede Vanilla. Det undrede ikke Cloudee, for han afskyede Vanilla. Det eneste de sammen havde tilfælles var magt. Det var grunden til, at de sad her i dag. Ikke fordi de brød sig om hinanden, men udelukkende på grund af magt. De var begge tavse, og trods de begge gik i samme klasse, havde ingen af dem noget at tale om. Debatty rejste sig og ledte efter en bog, som han kunne få tiden til at gå med. Vanilla gjorde det samme. I det samme de åbnede bøgerne, begyndte de med at skrige. Flere bøger skreg automatisk uden deres berøring, og nogle af bøgerne angreb. De stod begge og slog efter bøgerne. Det var en af de mange grunde til, at eleverne aldrig brugte skolebiblioteket. Bøgerne rev jakken af Vanilla, mens Debatty greb ud efter den. I det den gamle bibliotekar trådte ind, fløj alt liv ud af bøgerne væk. Det rodede med bøger. Hun sendte dem blikket, og de løb straks fnisende ud af biblioteket.