Ruhaa Gyden

Han lod som om, at han skulle til at finde en bog. Lyden af råbende mænd kunne stadig høres udenfor. "Find Marko De Misil!" Råbte en stemme, som han kunne genkende. Bibliotekaren kiggede trygt på ham. Der var intet sted i Zewa, som var lige så sikkert som biblioteket Zhara. I det han kiggede sig over skulderen, fik han straks øjenkontakt med en af dem. "Han er inde i Zhara!" Råbte manden. Hans stemme var kraftig, og han var stor i det. "Marko, din svans! Kom herud!" Råbte den kraftige mand endnu engang. Marko's smilehuller kom til syne, da han smilede til bibliotekaren. Var det ikke fordi han havde en overtalende charme, havde han været død flere år siden. Bibliotekaren så helt ny forelsket ud, og hun endte med at pege på bagdøren. De store kutteklædte mænd besluttede sig for at indtræde Zhara, men endte med at vælte omkuld, da de nåede grænsen. Marko løb ud af bagdøren med hans lange frakke lige i hælene. Da han havde løbet i et stykke tid, gik det op for ham, at han ikke anede, hvor han var. Han stod i en kulsort gyde, som han aldrig havde set før. Han blinkede et par gange, for at være sikker på, hvor han befandt sig. "Søn af en fe. Søn af en forurenet niminsha," lydende gav ham gåsehud. Det var ikke stemmer, han havde hørt før. Han kiggede til højre, hvor solen var oppe. Derefter kiggede han til venstre, hvor mørket havde overtaget. Pludseligt slog det ham, at han stod i Ruhaa Gyden. Vejen til evig ondskab, vejen til at sælge sin niminsha. Det var her, det hele skete. Det var her, at Donnie Demoore havde tilintetgjort Ruhaeen. Det var her, de to veje skiltes ad. Krydsede han vejen her, ville hans niminsha blive forurenet. Pludseligt tog noget fat i ham, og han blev straks transporteret hjem til sit værelse. "Hvad lavede du ved Ruhaa Gyden?" Spurgte hans far. Hans blik var alvorligt rettet imod Marko. "Bør jeg ikke spørge om det samme?" Sagde Marko. Mundus De Misil strøg en hånd gennem håret. Han var en del større end Marko, og hans lange skæg var flettet i en fletning. Marko havde arvet sin mors charme, øjne, og generelt hendes smukke udseende, og det kunne man ikke tage fejl af, for han var intet som Mundus. "Du skal ikke rende rundt og tro, at du er Donnie Demoore!" Skældte han ud. "Du kan gå igang med at tage stadstøjet på, da der er maskebal i aften," informerede han ham. Mundus skred ud af døren, og Marko var overrasket over, at han var sluppet så let. Han beundrede sit spejlbilled, mens han knappede sin skorte.