lørdag den 26. marts 2011

Velma De Misil.


Dommeren hamrede ned i bordet, da alle skændtes efter Yamed Gyllis' dom. Der blev mere roligt, og den næste fængslede kom til syne. Vagterne holdt fast i ham, da han blev betragtet som yderst farlig. Dommeren holdt blikket fast på ham, hvor han derefter sagde; "Gamiz Laris, du siger, at du har oplysninger, som kan befri dig fra Èrovja fængslet i østen. Er dine oplysninger ikke nyttige, vil du blive overført til Akrin fængslet her i Zewa."
Gamiz's øjne var svulmet op, og hans beskidte klør kunne angribe når som helst. Mormerto Debatty og Mundus De Misil sad begge og hviskede om Gamiz, som de var bekendte med. "Jeg har navne," sagde han. Straks var Mormerto's øjne ved at bore sig ind i hjertet på Gamiz, men derefter besluttede sig for, at han ville lade Gamiz tale. Gamiz skubbede til den fedtede tot, som hang over hans ansigt med hans beskidte hånd. Han rettede blikket mod Mormerto. "Mormerto Debatty gav top hemmelige oplysninger til Ruhaaen igennem Ruhaa gyden, og han har overtrådt grænsen. Hvilke rettigheder har han, når hans niminsha er forurenet?" Spurgte Gamiz. Dommeren kiggede skuffet på Gamiz og skulle lige til at hamre ned i bordet, da Gamiz begyndte at råbe; "Stop, vent."
Dommeren lod være med at give Gamiz sin dom, og ventede nu blot på endnu flere ord fra ham. "Kættere," hviskede Mormerto.
"Feen Velma De Misil har været eftersøgt i flere tusinder år," sagde Gamiz. Mundus rettede sig straks op. "Gør noget," hviskede Mundus til Mormerto. Han havde en klump i halsen, for sandheden var ved at komme frem. Mormerto borede sine iskolde øjne ind i hjertet på Gamiz, og han fik straks et hjertestop. Dommeren og vagterne kiggede mystisk på Gamiz, som havde fået et hjertestop uden videre. Dommeren kiggede efter Debatty, men både han og Mundus havde transporteret sig væk, inden nogle bemærkede de var tilstede. Mundus tørrede svedpletterne på panden af. "Det var tæt på," mumlede han.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar