Den ældre kvinde dansede op af ham. Marko's blik og tanker var dog et helt andet sted. Tiden var ved at løbe fra ham, og han holdt hele tiden øje med uret. Et øjeblik stoppede han op og kiggede frem og tilbage. De meget letpåklædte kvinder's øjne skiftede farve til rød, og da han blinkede et par gange, var de normale som før. Marko skubbede kvinden væk og løb ud af diskoteket. Han kiggede op på solen, som var ved at gå ned. Endnu engang kiggede han på uret som viste 18:30. "Det er Kalshi O' Zahli i dag," mumlede han, da han i et håbløst forsøg prøvede på at transportere sig væk. Han skyndte sig hjem til fods, inden solen var gået helt ned. Det lod til, at ingen var hjemme. Marko smed tøjet og tog et hurtigt bad, hvor han derefter tog hvidt tøj på som et symbol på, at der altid vil være noget lys i mørket. Han stillede et fad frem med forskellige frugter, løg, ris og ost. Den store lampe lyste af sig selv, og ud af pærens lys lyste den Mundus De Misil ud. "Fortæl mig ikke, at du brugte mørke kræfter?" Sagde Marko. "Fortæl mig ikke, at du holder disse latterlige traditioner," sagde Mundus rasende. Ude af forstand skubbede han til fadet, så alt indholdet faldt ned på det skinnende gulv. Mundus gik i retning af Marko, løftede hånden og gav ham en lussing. Marko kiggede rasende på ham. "Jeg ved, at din niminsha er forurenet. Jeg ved, hvad du er. Jeg ved, at du ikke holder traditioner, fordi du ingen ret har til det. Du, som jeg kalder fader, har solgt din niminsha til noget så ondt og mørkt, fortjener ingen fred eller kærlighed. Hvor vover du at træde herind, når du har været ude i den blodige nat. Hvor vover du at røre mig, når min niminsha er renere, end det du nogensinde kan komme i nærheden af," råbte han. Marko løb op på sit værelse og smækkede døren i.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar